Jeg har været til tre dages Haydnfestival, hvor Danmarks underholdningsorkester opførte fire symfonier, 88-91, samt "Skabelsen", cellokoncert nr. .og klaverkoncert, begge i D-dur. Desuden opførte trio Apollo trio i G-dur "Ungarese" men det fik jeg desværre ikke hørt. Det var to utroligt dygtige unge musikere, Jonathan Swensen på cello og Valdemar Wenzel Most på klaver, der klarede solostemmerne med bravour. Valdemar Wenzel Most opførte også et fint lille stykke; Aya Yoshida (*1992): A Sound That Isn’t (Here). Meget behersket modernisme - i hvert fald i mine ører - som jeg tror må være godt for begyndere udi ny kompositionsmusik. Adam Fischer er et fænomen i sig selv. Der brænder en evig begejstret ild i ham, og han forstår virkelig at fyre op under en musik, som mange har fundet kedelig. Mathias Hammer var konferencier i sædvanlig veloplagt stil. I går havde han en samtale med Michael Rothstein. Det skulle dreje sig om skabelsesmyter, men var ikke særlig oplysende. Man ville have fået

I dag, 11/5-25, var jeg til koncert med Concerto Copenhagen: Vivaldi for fuld udblæsning. Sopranen Maria Lys (udtales nærmest: Lis - hun er fra Schweiz) sang som Cecilia Bartholi i hundesvære arier skrevet for virtuose kastratsangere. Ikke mindre imponerende var hornisterne og trompetisterne (Jeg fik ikke gemt programmet med deres navne), utroligt at man kan spille hurtige løb og triller så ubesværet på messingblæsere uden ventiler! Lars Ulrik Mortensen overtræder klart grænserne for teatralsk sceneoptræden, men får noget godt ud af det - så det må være tilgivet. Coco er altid værd at høre, hvis man kan lide barokmusik - og måske især hvis man tror, man ikke kan lide barokmusik, fordi det er kedeligt. https://coco.dk/concerts/