Ocarina og ukulele er meget forskellige instrumenter, men de har, bortset fra en enkelt tone, samme toneomfang; derfor giver det god mening at samle melodier med C som underste tone på samme side.
På en ocarina kan man også spille H under C ved at intonere, på en ukulele kan det lade sig gøre ved at dreje stemmeskruen en halv omgang. Det kræver lidt øvelse, men er en sjov effekt.
I noderne er en "snydeversion" angivet med parantes.
Der er også en side for guitar. Mange af satserne, og akkorderne selvfølgelig, kan spilles på både guitar og ukulelen. Guitaren ligger en oktav dybere og har et større omfang. Samtidig er nogle tonearter mere bekvemme for hhv. guitar eller ukulele. Jeg har prøvet at adskille det lidt, men gå endelig på opdagelse hos det andet instrument.
Jeg har taget udgangspunkt i C-stemning, som er den mest udbredte, både for ocarina og ukulele. Der kan være gode grunde til at stemme sin ukulele i D, især hvis man spiller sammen med guitar og violin. Har du brug for D-stemning-venlige udgaver, så giv mig besked.
Carl Michael Bellman (1740-1795) var en stor svensk visedigter og sanger, eller som det hedder i Sverige: Troubadur.
Han er nok stamfaderen til den særlige svenske troubadur-tradition, hvor visesangere skaber deres egne persongallerier.
Bellman huggede melodier fra mange forskellige steder, men han skrev også selv meget musik.
Drikkevisen om Noah, der plantede vin, er vistnok helt hans egen.
Musikken er af Helmich Roman som i 1744 skrev en suite til brylluppet mellem Lovisa Ulrika og Adolf Fredrik, som blev Sveriges konge i 1751.
Bellmans tekst handler om musikanten Fader Berg, som vistnok er en opdigtet figur, en gammel spillemand. Man kan læse mere om Bellmans persongalleri her.
http://www.bellman.net/texter/personer.html
Thermopolium boreale var et kaffehus i Gamla stan i Stockholm, jomfru Lona var servitrice på stedet.
Et Thermopolium i det gamle Rom var, ifølge Wikipedia, noget i retning af vore dages fast food-restauranter, et sted hvor man kunne få et hurtigt måltid mad og noget at drikke, borealis betyder nordligt/nordens.
De dybe toner uden tekst skal forestille en cello. Bellman var en mester i at imitere instrument-, dyre- og alle andre lyde.
Guitar: Fingersætningerne i parentes er steder, hvor det kan betale sig at blive på samme streng og tage E i femte bånd og H i fjerde. De dybe celloimitationer spilles med højre hånds tommelfinger, det er lånt fra flamingoteknik.
God fornøjelse i godt selskab med Bellman
I disse genforenings- og corona-tider hvor der er føget ugræs over hegnet og spærret med farver og med pæle, er denne sang oplagt.
Den handler om Kong Valdemar, hvilken af de tre Valdemarer i kongerækken er vist nok omdiskuteret. Sagnet, som er et europæisk vandresagn, handler om kongen der udfordrer Gud ved at udbryde "lad Gud beholde sit himmerige, har jeg blot Gurre!" Vorherre tager ham på ordet, og lukker ham ikke ind i himlen, men lader ham ride rundt med sine mænd til evig tid som spøgelserFpå jagt om natten. Gurre ligger i nærheden af Helsingør og overhovedet ikke ved Østersøens bred. Det er formentlig blandet sammen med godset Stensbygård øst for Vordingborg. Jeg har i øvrigt været organist i Stensby Kirke, nabo til godset. Det er en egn der har været rig og magtfuld på Valdemarernes tid.
Der er et par nye udfordringer: Melodien går i 6/8-dels takt, 1-2-3 4-5-6. Den står også i e-mol, hvor der er fast kryds for F. En del af satsen står faktisk i G-dur, som også har kryds for F. To tonearter med samme fortegn kaldes parallelle tonearter. Det er altid en mol- og en durtoneart. Moltoneartens grundtone ligger altid en lille terts, 1½ tone, under durtoneartens grundtone. Der er også et skoleeksempel på en sekvens. Først er der en melodi, der starter og slutter på G i 4. takt. Så kommer den samme melodistump igen, men denne gang starter og slutter den på H. De første fire toner i de næste to fraser er spejlbilleder af hinanden: Når den ene går op, går den anden ned og omvendt - meget raffineret. Det er også raffineret at melodien hverken begynder eller slutter på toneartens grundtone. Måske et billede på det hvileløse spøgelsesridt, der aldrig falder til ro?
Nedenfor er de to, der bliver brug for, når man spiller i D-mol eller F-dur på ukulelen. Jeg har vist den både i noder og tabulatur.
Ugens ukulelesats er en gammel tysk folkevise. En udgave kan høres på Spotify med en tysk gruppe, der hedder Faun, 'Tanz über die Brücke' på albummet 'Buch der Balladen'.