Orfeus på guitar

Kåre Duhn

Organist og aftenskolelærer

Der er både en side for guitar og en for ukulele. Mange af satserne, og akkorderne selvfølgelig, kan spilles på begge instrumenter. Guitaren ligger en oktav dybere og har et større omfang. Samtidig er nogle tonearter mere bekvemme for hhv. guitar eller ukulele. Jeg har prøvet at adskille det lidt, men gå endelig på opdagelse hos det andet instrument.

Ugens sats 25 maj

I disse genforenings- og corona-tider hvor der er føget ugræs over hegnet og spærret med farver og med pæle, er denne sang oplagt.

Ugens sats 11/5

I denne tid, hvor vi alle sammen lider af udlængsel kommer her en sats om hjemlængsel.

Det er første sats jeg skriver i et nyt nodeprogram, Finale, som jeg er ved at lære - så bær over med små skønhedsfejl.

Ugens sats 26/4 er en klassiker med stort K: B. S. Ingemanns og Niels W. Gades "På Sjølunds fagre sletter"

Den handler om Kong Valdemar, hvilken af de tre Valdemarer i kongerækken er vist nok omdiskuteret. Sagnet, som er et europæisk vandresagn, handler om kongen der udfordrer Gud ved at udbryde "lad Gud beholde sit himmerige, har jeg blot Gurre!" Vorherre tager ham på ordet, og lukker ham ikke ind i himlen, men lader ham ride rundt med sine mænd til evig tid som spøgelserFpå jagt om natten. Gurre ligger i nærheden af Helsingør og overhovedet ikke ved Østersøens bred. Det er formentlig blandet sammen med godset Stensbygård øst for Vordingborg. Jeg har i øvrigt været organist i Stensby Kirke, nabo til godset. Det er en egn der har været rig og magtfuld på Valdemarernes tid.

Der er et par nye udfordringer: Melodien går i 6/8-dels takt, 1-2-3 4-5-6. Den står også i e-mol, hvor der er fast kryds for F. En del af satsen står faktisk i G-dur, som også har kryds for F. To tonearter med samme fortegn kaldes parallelle tonearter. Det er altid en mol- og en durtoneart. Moltoneartens grundtone ligger altid en lille terts, 1½ tone, under durtoneartens grundtone. Der er også et skoleeksempel på en sekvens. Først er der en melodi, der starter og slutter på G i 4. takt. Så kommer den samme melodistump igen, men denne gang starter og slutter den på H. De første fire toner i de næste to fraser er spejlbilleder af hinanden: Når den ene går op, går den anden ned og omvendt - meget raffineret. Det er også raffineret at melodien hverken begynder eller slutter på toneartens grundtone. Måske et billede på det hvileløse spøgelsesridt, der aldrig falder til ro?

Ugens sats, 20 april.

Ugens sats er Carl Michael Bellmans sang om sommerfuglen der vågner når forårssolen skinner efter den lange vinter.

I Politikens Forlags udgave af Bellmans viser (1980) kan man læse, at det er en omskrivning af en ansøgning på vers om at Bellmans hustru, Lovisa Friedericka Bellman (f. Grönlund), måtte få stillingen som oldfrue på kongens slot, Haga, som var ved at blive bygget. Endvidere kan man læse, at melodien muligvis er helt hans egen, selv om der er fundet nogle andre, der ligner lidt - man kan aldrig vide med Bellman

Klaversatsen findes i en let og i en lidt mere udfordrende udgave. Den anden udgave introducerer den såkaldte Albertibas som man kan læse mere om på Wikipedia.

https://da.wikipedia.org/wiki/Albertibas

I guitarsatsen flytter venstre hånd op i tredje position i takt 8, det har vi vist prøvet før - ellers ring eller skriv til mig, hvis du er i tvivl.



Ugens sats 13 april

Nu er der ved at komme gang i foråret, og det vil jeg fejre med en gammel svensk forårssalme: Nu blomstertiden kommer.

Guitarsatsen bevæger sig lidt ned på 4. streng, der er et fast kryds for F, der tages med fjerde finger i fjerde bånd. I akkompagnementstemmen, er der et løst kryds for C, der også tages med fjerde finger i fjerde bånd, men på A-strengen.

I klaversatsen har venstre hånd lidt mere at lave end sædvanligt, til gengæld bliver den i samme håndstilling. Højre hånd skifter stilling et par gange. Vær opmærksom på fingersætningen.

5 april: I skovens dybe stille ro med akkompagnement

Ud over sangen i guitarvenlig toneart er der et fingerspilsakkompagnement skrevet i tabulatur.

I første takt er der en speciel udgave af D-durakkorden med Fis på den dybe E-streng som bastone.

Der er flere muligheder: Man kan tage Fis'et med 1. finger og resten med de andre. Man kan lave barré i andet bånd, eller man kan være fræk og tage Fis med venstre hånds tommelfinger. Man kan selvfølgelig også springe op og falde ned på det, og tage en almindelig D-durakkord med D i bassen ;-)


30/3 Ny sats: Tysk folkevise

Ugens guitarsats er en gammel tysk folkevise. En udgave kan høres på Spotify med en tysk gruppe, der hedder Faun, 'Tanz über die Brücke' på albummet 'Buch der Balladen'.

Den går lidt op ad gribebrættet i et par takter, husk den gode håndstilling, når hånden flyttes - få tommelfingeren med :-)

Jeg gik mig ud en sommerdag.


Satsen for to guitarer er i D-mol. Rytmen i 2. stemme har jeg skrevet lidt udfordrende: Den skifter mellem at tonerne ligger på 1. og 3. slag og på 1. og 2. slag. I romantikken i 1800-tallet blev det moderne at beskæftige sig med gamle folkeviser, men man rettede dem meget til efter samtidens sprogbrug, og skrev endda nogle helt nye tekster, der skulle lyde gammeldags. Jeg ved ikke hvordan den originale udgave af denne sang lyder, men det er en smuk melodi i den form, vi kender den.